Jeg har i mange år skrevet nogle digte / små sætninger som jeg gerne vil dele med jer her på min hjemmeside. Da jeg har erfaret, hvor stærk ordenes betydning kan have for mig selv og andre.
Jeg har for mange år siden begyndt
at bruge ord til at udtrykke og reflektere over livssituationer. Og det handler ikke kun mig selv, men også andre mennesker jeg omgiver mig med, især de unge jeg har arbejdet og stadigvæk arbejder med, deres udfordringer i livet,
har ofte inspireret mig.
1
Det at ville, men ikke kan
Det at man kan, men ikke vil.
Kan få et menneske til,
At stoppe op og ikke vide,
Hvor det skal gå hen.
Og når vi står der,
Og ikke ved hvad vi skal gøre
Så er det rart der
er En,
der kan hjælpe os i en anden retning.
2
Se på situationen
Giv slip på bekymringerne
Få det bedste ud af mulighederne.
3
Et lukket sind er uendeligt meget
vanskeligere at åbne,
end en lukket dør.
så hvis du ikke kan åbne sindet,
så bed om hjælp,
så både sindet og døren kan går lettere op.
4
Det vigtigste af alt.
Er sit eget sind.
For er du ikke selv bekendt med det,
Så bliver det svært for andre at genkende dig.
5
Det lys vi formår
At tænde i andre,
Kan vi kun i kraft af.
Vi har formået at
Tænde i os selv.
6
Når et ægteskabelig
Bånd indgås
Skulle det gerne fra,
At være to jeg’er
Samles til et fælles vi.
Hvor båndet der igennem
Gerne skulle styrkes til
At bære hinanden
Som vi er.
7
Det at blive indhyllet
I fed lykke.
Er som at stå,
Et sted hvor tidevandet
Kommer ind.
Og i løbet af ingen tid,
Blive omsluttet
Fra alle sider.
Hvor man kun
Behøver at være,
Ikke tage stilling
Til
noget eller nogen
Bare være og mærke,
På alle måder sanserne
Bliver berørt.
8
Nogen gange
Når livet prøver på,
At trække livet ud af en.
Men man så formår
At suge det ind igen,
Giver det styrken til.
At puste ekstra liv,
I det man i
Forvejen har.
9
Når man viser
Et andet menneske,
Oprigtig interesse,
Og gør det af et,
Rent hjerte
Er det med til,
At det andet menneske
Tør være nærværende i nuet.
10
Gå efter lyset og din vej,
Vil aldrig være mørk.
11
Vi skal lade fremtiden ligge,
Så den kan vente på os.
Så vi kan være i nuet
Fuldt ud og få,
Alt med her og nu.
Så det har været hver,
For fremtiden
At vente på os.
12
Hold fast i nuet
Bare et øjeblik,
For så at gå vider
Og lærer at være
Til stede i det
Næste øjeblik.
13
Det er altid svær,
At skulle sige farvel
Til vores kære,
Uanset om det
Er dyr eller mennesker.
Men når tiden er inde,
Er den inde om
Vi vil det eller ej.
Og der skal vi huske på,
Alle de gode
Minder
og spor
Som den enkelte
Har sat i vores liv.
Og husk på,
Der hvor de
Drager hen nu,
Er der altid lys.
Så kære gammel
Ven Tak for alt,
Du har beriget
Mit liv med.
Du har fortjent
Fred
nu. Farvel Frodo.
14
Der vil være dage
Hvor det er ok at kikke
Ind i spejlet.
Der vil være dage
Hvor du ikke har lyst.
Der vil komme dage
Hvor du selv kan pudse spejlet
For at bedre kunne se dig selv.
Og
der vil være dage
Hvor du har brug for,
At jeg pudser det.
Så vi sammen bedre
Kan se dig igen.
15
Tag og gi
Og i vil opdage,
At forskellen
Ikke er så stor.
Men kun hvis,
Man finder balancen
Der i.
For kan du kun tage,
Vil du intet få.
Og kan du kun give,
Vil du intet modtage.
16
At give kærlighed er en ting.
At modtage kærlighed er en anden.
Men mærker man kærligheden
Strømme gennem sig,
Så er man ikke i tvivl hvad
Kærlighed er og kan.
17
Bliv ved med at finde
Og bære brænde til dit bål.
Så det kan være tændt
I alt evighed.
Og hjælp andre som har
Svær ved at holde gang,
I deres bål.
For jo større bål
Du kan holde gang
i,
Jo flere kan varme
Sig ved det
Hvis gnisten inden i dig,
Er svære selv at holde liv i.
Så bed en anden
Komme og holde
Hænderne omkring
Og puste forsigtigt.
Så der igen kan
Komme liv,
lys og varme.
18
I det klare lys
Skabes alle dine
Rigdomme.
19
Når lysets kraft
Omfavner dig
Ved du at du er hjemme.
20
Stress kan ofte komme snigende
Da mennesket ikke ofte synes,
Det gør noget, at presse sig selv,
En mm ekstra hver dag.
Men med tiden
Bliver mm til en cm
Og derefter en m.
Og til sidst kan det nå
op,
På en km.
Er vi først gået så langt,
Kan det være svært selv,
At gå vejen tilbage igen.
21
Når din næstens hånd
Beder om hjælp.
Har du valgmuligheden.
Du kan række ud og tage fat,
Og derigennem styrkes taget,
Der gør at din næstes hånd
Får styrken til,
At række videre ud.
22
Når vi som menneske
Formår at give et stykke
Snor væk til et andet menneske.
Af det tov vi er ved
At binde sammen,
Til et reb der skal
Holde os fast på den vej,
Vi har valgt at gå.
Gør at når det
andet
Menneske så formår
At binde den snor
I hans eller hendes reb.
Får overskud til at give
Et stykke reb tilbage igen.
Gør at vores egen reb
Bliver stærkere og
Mere holdbart.
Hvor
man der igennem
Kan lære at jo flere snore
Man giver ud,
Jo stærkere reb,
Får man tilbage igen.
